Bygningens stand

Vi har haft besøg af en bygningskonstruktør fra Logik & Co. og der blev umiddelbart ikke fundet større udfordringer ved tilstanden. Eneste anmærkning fandt man i nogle af de ældre el-installationer i kælderetagen. De store vinduesarealer på første salen af kontorbygningen, blev det foreslået at udskifte til energiglas og det store flade tagareal fandt man gunstigt for etabliering af solcelleanlæg. Der er flere overvejelser om udnyttelse af tagarealet og trods idéer om mulig ophold for personer, er konklusionen at benytte den som energiflade for el samt vækstflade for tyndbladede salater og urter i lukkede CO2- neutrale miljøer. De eksisterende køle-og fryserum i fragthallen er tilsluttet maskincentralens nyrenoverede anlæg og dette vil der blive brug for at koble sig til med fælles fordel. Ved etablering af parken er vi bekendte med den store sandsynlighed for høj jordforurening og vi ser det som en fordel at det ikke er hele arealet der i så fald skal ryddes. I udgravningen til parkareal kan der tænkes et overflodsanlæg såfremt det findes relevant for bydelen.